Over 10 års erfaring

Konkurrencedygtige priser

Certificeret af Mycometer®

Fri fragt v/køb over 500,-

Sommerhus Service

Nemt for dig – Godt for dit sommerhus

Kom i gang med det samme og gør noget godt for dit sommerhus.


SKADEteknik tilbyder en række services til dig og dit fristed – der skal være lækkert og rart, når du er i dit hus – det er her i hygger jer mange timer hver sommer og året rundt.

Vi kører primært ved Øst- og Vestkysten i Nordjylland, f.eks. Løkken, Grønhøj, Saltum, Blokhus, Hou og Hals.

Lugter der i dit hus? – lugter dit tøj, når du kommer hjem fra dit hus?

Mistænker du, at der er fugt og skimmelsvamp, i det hus, hvor du og børnene skal nyde fritiden? Måske er der også borebiller?

Vil du helst bare holde fri, når du opholder dig i dit sommerhus? – gider faktisk ikke at gøre rent, og har slet ikke tid til at holde øje med huset, når hverdagen kalder?

Vedligehold og renovering er vigtigt, men jeg tror det er bedst, at lade professionelle klare det for mig. Tænker du det samme? Så skal du lade SKADEteknik, gøre det vi kan, for dit hus – vi er specialister i fugt, skimmelsvamp, indeklima, desinficering, rengøring og følgeskader.

NÅR SÆSONEN SLUTTER

Vi tilbyder dig rengøring af hele boligen og dine møbler, samt desinficering af huset inden vinteren. Det minimerer risikoen for skader og dårlig lugt, når der åbnes op igen.

Prisen starter ved kun kr. 1495,- og du slipper for bøvlet.

Lad os lukke ordentligt af…

HEN OVER VINTERHALVÅRET.

Et koldt og tomt hus er ikke en særlig god idé – Vi vil gerne sørge for, at dit hus har det godt, så skader undgås.

Derfor tilbyder vi at kigge efter huset for dig, 1-2 gange pr. måned, hvis du f.eks. kommer langvejs fra.

Vi tilbyder også at styre indeklimaet vinteren over, ved enten en tilpasset affugtning eller montering af en varmepumpe, der endda kan gavne dig hele året rundt.

NÅR SÆSONEN SKAL I GANG IGEN

Nu nærmer det sig, at du vil i sommerhuset igen, og derfor foreslår vi en ny rengøring efter stilstanden. Du får en *gratis ozonbehandling oveni, der desinficerer og minimerer den indelukkede lugt, der kan komme i et hus, med stilstand, hvis du køber en af vores pakkeløsninger.

Priserne starter fra kun, kr. 1495,-    *(+gratis ozonbeh. værdi kr. 1200,-)

VI TILBYDER OGSÅ EN FUGTUNDERSØGELSE

Vil du vide mere om tilstanden i dit sommerhus? Start med et besøg af vores fugttekniker, og få overblik. Vi kan hjælpe med fugtskader, lugt og skimmelsvamp samt energiforbedringer, der gavner indeklimaet.

Vi tester for skimmelsvamp i huset, når fugtundersøgelsen giver mistanke om problemer.

Priserne starter fra kun, kr. 1250,- klik og se den fulde prisliste for et fugtbesøg i dit område.

Følgende kan være en udfordring i dit sommerhus

  • Dårlig luft og muggen lugt, kan være et tegn på en fugtskade i huset, enten fordi det står koldt hen over vinteren, eller fordi du har en skade i bygningen. Nogle gange oplever man ikke lugtgenerne som et problem, mens man er i huset, men at ens tøj lugter jordslået når man kommer hjem i vante omgivelser, kan være et godt tegn på problemer i sommerhuset.
  • Tegn på skadedyr, f.eks. borebiller. Borebiller efterlader små huller i dit træværk, som gulve, lofter, spær o.lign., og træværket svækkes med tiden.
  • Mug på bordplader, møbler og andet inventar efter vinterens kulde, er et tegn på mangelfuld rengøring og ordentlig desinficering, inden huset blev lukket ned. Det er en dårlig start på en ny sæson. Mug i din sofa f.eks., er vanskeligt at rense af igen, da lugtstofferne ofte sidder tilbage i møblet.
  • Blokerede tagrender, forhindrer afledning af vand fra dit tag, og din grund oversvømmes unødigt. Det giver et øget pres af vand på fundamenterne, og vand kan trænge op gennem dine gulve. Har du strøgulve, ser du nok ikke problemet, men det kan ofte lugtes.
  • Fugtskader, vandskader og indbrud er også en udfordring for mange. Hvor tit kommer du i dit hus, når der er lukket ned for sæsonen? Er der sket en frostsprængning, eller er sommerhusgrunden oversvømmet, kan fritidshuset komme til at stå længe, inden skaderne opdages. Det forværrer skaderne, og kan blive dyrt hvis forsikringsselskabet afviser at dække din skade. Et indbrud med et smadret vindue og hærværk indenfor, giver fri adgang for uvedkommende gæster, men også regn, fygesne og vind.
  • Alger på træterrassen, og en græsplæne der stikker af for dig. Det er også en ting man gerne vil slippe for at skulle bruge en masse tid på når ferien står for døren. Det er skønnere bare at komme op og holde fri.
  • Konstruktioner, der ikke er tilpasset din måde at anvende huset på. Et hus opført i f.eks. gasbeton, bliver ofte meget koldt. Det kan give problemer med skimmelsvamp.

SKADEteknik tilbyder dig

  • Grundig rengøring og desinficering af sommerhuset, når du meddeler os, at sæsonen er slut for dig. 
  • Grundig rengøring og en ozonbehandling, inden sæsonen går i gang igen. Ozon eliminerer dårlig lugt og frisker indeklimaet op, inden sæsonstart.
  • Rense dine tagrender for blade med mere, så regnvandet kommer det rigtige sted hen.
  • Algerens af dine træterrasser og et tilbud på en malerbehandling, så terrassen fremstår smuk og indbydende til den nye sæson.
  • Græsslåning i sommersæsonen, så du kan holde fri når du er der.
  • Reparation af murværk, f.eks. din skorsten, så den holder tæt. Porøse fuger, kan medføre vand ind i huset, med skader til følge.
  • Montering af en ny varmepumpe. En varmepumpe i drift hele året, kan spare dig penge i forhold til at lade elvarme stå for opvarmningen, og ligeledes være med til at bedre indeklimaet i feriehytten. God varme og en fornuftig luftfugtighed, forebygger lugt, borebiller og fugtskader.
  • Står der ikke en ny varmepumpe på ønskelisten, kan der i stedet suppleres med en hygrostat styret affugter. Affugteren sørger for, at luftfugtigheden i huset ikke bliver skadelig. Fjernovervågning er en mulighed.
  • Vi tilbyder ligeledes tilsyn med dit feriehus, uden for sæsonen. Dette kan bestå i f.eks. et tilsyn 1-2 gange pr. måned. Her ser vi til, at alle vinduer og døre er intakte, og at der ikke er tegn på begyndende skader, indenfor. Opdager vi noget, der ikke er som det skal være, kontakter vi dig. Det kan være skader efter en storm f.eks.
  • Sensor overvågning i flere niveauer, kan være med til at give alarm, når en bolig bliver for fugtig, oversvømmet eller en rude er smadret, i forbindelse med et indbrud. Her tilbyder vi en løsning, hvor du også får adgang til, en online portal, og kan følge med selv. Vi overvåger sensorerne, og afhjælper selvfølgelig, efter aftale med dig, de problemer der kan være opstået.
  • Fugtmåling og test for skimmelsvamp. Mistanke til problemer med fugt og skimmelsvamp, evt. fordi boligen lugter, eller der ses tegn på misfarvninger, bør undersøges. Vi følger op med en fugttekniker til gennemgang af sommerhuset, og leverer efterfølgende et fugtnotat, med forslag til udbedring af problemerne.
  • Renovering af fugt- og skimmelsvamp. Konstaterer vores fugttekniker et fugtproblem, kan vi afhjælpe problemerne. Vi har flere løsninger til fjernelse af skimmelsvamp, fugtspærring af betondæk, efterisolering af gasbetonhuse, ventilering og varmeløsninger til et bedre indeklima. Du får et tilbud fra os, og vi tilbyder gerne en samtale og uddybning af, hvad der skal til for at komme bedst i mål, med et dejligt sommerhus at opholde sig i.

Klik og find priser på vores sommerhus service her

Vi kører som udgangspunkt, vores Sommerhus Service, på Vestkysten ved Blokhus, Saltum, Grønhøj og Løkken samt på Østkysten ved Hals og Hou. Ligger dit sommerhus uden for disse områder, skal du dog ikke holde dig tilbage med, at kontakte os, da vi kører skader i hele Nordjylland og den nordlige del af Midtjylland – så vi kan godt hjælpe dig også.

Eco Power Protect skimmelresistent efterisolering i sommerhuse, kældre og ældre bygninger.

Den økonomiske løsning til f.eks. kældre og ældre bygninger. Ofte brugt som en løsning i sommerhuse bygget op i gasbetonblokke.

Huse opbygget i ældre gasbetonløsninger, eller ældre murværk, døjer med kulde, fugt og skimmelsvamp. Her vil en facadeløsning i ventileret træværk, samt efterisolering med skimmelresistente plader indvendigt, være den perfekte løsning for et bedre indeklima og energibesparelser.

En fugtgennemgang og test for skimmelsvamp, vil afsløre fugtproblemer i dit sommerhus.

Fugtproblemer kan være årsag til, en sur lugt i boligen, og ligeledes i dit tøj, når du tager fra ferieboligen. Fugt kan også medføre trænedbrydende svamp og insekter, der spiser dit træværk.

Selvom det er dejligt at være i dit sommerhus, og det ofte kun er i kortere perioder, så skal man ikke acceptere et dårligt indeklima. Det kan ødelægge ferien for en allergiker.

Vores fugttekniker måler huset igennem med professionelle måleinstrumenter, og leverer et fugtnotat efter besøget, som giver dig et overblik over evt. udfordringer i ferieresidensen, der bør kigges nærmere på. Vi kommer med løsningsforslag. Er det forslag du ønsker at gå videre med, giver vi et tilbud på en løsning, der kan hjælpe med det gode indeklima fremadrettet, evt. give gode energibesparelser, og forlænge levetiden på dit sommerhus.

Tilsyn med dit sommerhus 1-2 gange pr. måned, giver den tryghed, at skader opdages hurtigere.

Tilstoppede tagrender, en oversvømmet grund, en rørsprængning, en storm, høj fugt.

Vi kører forbi, låser os ind, går en runde omkring sommerhuset og kontrollerer at alt er ok. Er der problemer, kontakter vi dig.

Der er ligeledes mulighed for fjernkontrol med luftfugtighed, kontrolleret affugtning med mere, for at sikre de bedste forhold, for dit sommerhus under vinterperioden.

Rengøring og desinficering af dit sommerhus, står vi også gerne for.

Inden din sæson starter, eller når den slutter og vinteren kommer os i møde, tilbyder vi, at rengøre og desinficere sommerhuset, så mug og risikoen for lugtgener, minimeres.

Et hus der forlades op til en kølig periode, risikerer at give dårlig lugt og mug på dit inventar.

En ozonbehandling, kan være med til at friske indeklimaet op, inden huset tages i brug til foråret.