Over 10 års erfaring

Konkurrencedygtige priser

Certificeret af Mycometer®

Fri fragt v/køb over 500,-

Mistænker du fugt i dit fritidshus?

I de danske sommerhuse er lugten af sommerhuslugt eller en jordslået indelukket lugt ikke et helt usædvanligt problem. Mange forbinder lugtgenerne med ferie. Det er dog mere sandsynligt at det ikke er lugten af ferie der stikker i næsen, men sikkert tegn på en fugtskade.

Du skal være særlig opmærksom på, at nogle boliger er mere udsatte end andre, og derfor er det en god idé at undersøge, om din bolig er en af dem, så du nemmere kan forebygge fugtskader og skimmelsvamp. Bor du i nærheden af hav og vand er risikoen for skader selvsagt større. Et fritidshus ved vestkysten bliver også påvirket af den hårde vind samt sand og salt fra vesterhavet. En feriehytte i Løkken, Blokhus, Øster Hurup eller en af de øvrige kystbyer er fantastisk, men det kræver også en anden indsats for at vedligeholde boligen end et parcelhus midt i Aalborg eller Hjørring. Kolonihavehuse hører med til kategorien, og her kan samme problemer med fugt være et problem.

Kondens, utætte vandrør samt indtrængende vand i bygningen eller opstigende fugt under dit gulv giver optimale forhold for fugtdannelse og fugtskader. Så snart du har den mindste mistanke om fugt, er det vigtigt, du tager kontakt til fagfolk, som med fugtmåler kan afgøre, hvor slemt det står til.

 

 

Hvordan opdager du en fugtskade?

Det er en rigtig god idé at gennemgå sin fritidsbolig fra top til bund et par gange om året for at komme truende fugtskader i forkøbet. Du skal bl.a. være opmærksom på:

  • Afskallet maling eller bobler under malingen
  • Nedbrudt træværk
  • Mørke plamager
  • Dårlig luft og muggen lugt
  • Døre der binder
  • Tegn på skadedyr

At have fugt i fritidshuset kan have alvorlige økonomiske og helbredsmæssige konsekvenser for dig, hvis ikke du får udbedret skaderne hurtigst muligt. Fugt og skimmelsvamp er stærkt forbundet, og det er velkendt at skimmelsvamp giver gener i slimhinderne, kan fremkalde allergiske reaktioner og ubehag.

 

 

Hvad kan du selv gøre for at undgå fugt i fritidsboligen?

Du spiller selv en vigtig rolle, når det kommer til at forhindre fugtproblemer i sommerresidencen. Hvordan holdes øje med huset for at minimere fugtrisici. For at minimere risikoen for skader og dårligt indeklima mest mulig, bør du:

  • Ventilere boligen
  • Varme boligen op året rundt – og sørg for overvågning
  • Rense dine tagrender
  • Aflede vand fra din grund
  • Lukke for vandet når bygningen forlades
  • Ved aftapning af vand inden vinteren – sørg for det ikke render i konstruktionerne
  • Rengøre boligen grundigt efter hvert besøg

Det er dog værd at nævne, at selv hvis du følger ovenstående råd, er der ingen garanti for, at du ikke kan opleve fugtproblemer. Ved fejl eller mangler i konstruktionen af boligen, kan der ligeledes opstå fugtskader.

Sommerhus med vand på grunden
Sommerhus med fugt i betongulv
Sommerhus med svamp og skimmelsvamp